Fra Bal Vikas bladet nr. 9, september 1998

Den Hellige Skygge

For længe, længe siden levede en helgen, der var så god, at de forbavsede engle steg ned fra Himlen for at se, hvordan en dødelig kunne være så guddommelig. Han gik simpelthen omkring i sit daglige liv, idet han udbredte dyd, som stjernen udbreder lys og blomsten duft uden overhovedet at være klar over det.

To ord var hans totale dag: han gav og han tilgav. Og dog kom disse ord aldrig over hans læber. De blev udtrykt i hans parate smil, hans venlighed, overbærenhed og barmhjertighed.

Englene sagde til Gud: "Oh, Herre, skænk ham miraklernes gave".

Gud svarede: "Jeg accepterer, spørg hvad han ønsker sig".

Så de spurgte helgenen: "Kunne du tænke dig, at en berøring fra dine hænder kunne helbrede de syge?"

"Nej, det er englenes mission. Jeg beder, jeg ønsker ikke at ændre det."

"Kunne du tænke dig at blive et mønster for tålmodighed, der tiltrækker mennesker ved glansen af din dyd, og på den måde glorificere Gud?"

"Nej", svarede helgenen, "hvis mennesker skulle blive tiltrukket til mig, ville de fjerne sig fra Gud. Herren har andre metoder at glorificere Sig på.

"Men hvad ønsker du da?" råbte englene.

"Men hvad kan jeg ønske mig" spurgte helgenen smilende. "Det, at Gud giver mig Sin nåde, har jeg så ikke alting?"

Men englene ønskede: "Du må bede om et mirakel, eller også vil du blive påtvunget et."

"Okay", sagde helgenen, "At jeg må gøre en masse godt uden nogensinde at vide det."

Englene blev meget perplekse. De holdt et møde og lagde følgende plan:
Hver gang helgenens skygge faldt bagved ham eller ved hver side, så at han ikke kunne se den, ville den have kraften til at helbrede sygdomme, mildne smerte og trøste sorg.

Og således kom det til at foregå: Når helgenen gik omkring, ville hans skygge, når den blev kastet på jorden på hver side eller bagved ham, få golde stier grønne, få visne planter til at blomstre, give klart vand til udtørrede bække, frisk farve til blege små børn og glæde til ulykkelige mødre.

Men helgenen gik bare rundt i sit daglige liv, udbredte dyd som stjernen udbreder lys og blomsten duft uden overhovedet at være klar over det.

Og folket respekterede hans ydmyghed, fulgte ham lige så stille, talte aldrig til ham om hans mirakler. Lidt efter lidt glemte de endda hans navn og kaldte ham kun: "Den Hellige Skygge."

Oversættelse Inge Lise Christiansen.

Copyrights © 2004 www.saibabaofindia.com/saibaba

 saibabaofindia -English & Danish website 

    Top