<<   Kapitel 2   >>

2:1 Den ophøjede betydning af Vidya eller Den Højere Lærdom kan udelukkende blive forstået af eller kommunikeret til en person, når det rene sind spreder sit afslørende lys. Ingen slange, ingen skorpion, ingen giftige insekter vil bevæge sig ind i et rum, der er holdt omhyggeligt rent. De vil kun opholde sig på mørke beskidte steder. Af samme grund kan den hellige visdom ikke tage ophold i hjerter, der er formørkede og urene. I stedet for finder giftigt yngel som vrede et passende opholdssted i disse hjerter.

2:2 Hvad kan vand og sæbe udrette, når du ønsker at fjerne kullets farve? Det hjælper heller ikke at vaske kullet i mælk. Den eneste måde er at lægge kullet ind i ilden. Dette vil forvandle det til en bunke hvid aske. Det samme gælder, hvis du er ivrig efter at fjerne uvidenhedens mørke og begærenes snavs. I det tilfælde er du nødt til at opnå bevidsthed om Atma, eller sagt med andre ord opnå viden om Brahma (BrahmaVidya). Mørke kan udelukkende fjernes ved hjælp af lys. Du kan ikke overvinde mørket ved at bekæmpe det med mere mørke. Vidya er det lys, du behøver for at fjerne det indre mørke. Vidya skænker den indre oplysning. Vidya er den autentiske Purushothama Yoga, Den Højeste Persons Yoga, som er beskrevet i Gita’en. Vidya er Den Højere Lærdom, viden om Den Højeste. Denne yoga kan ikke købes for penge eller fås af venner eller bestilles fra koncerner eller virksomheder. Hver enkelt må selv tilegne sig den og vinde den gennem uafbrudt tro og intens hengivenhed.

2:3 Udtrykket: ”God is nowhere” (Gud er intet sted) kan forblive uændret. Der er ingen grund til at tale imod det eller modsige det. Det eneste der er nødvendigt at gøre, er at læse w’et i ”where” i forbindelse med det forrige ”no”, så udtrykket kommer til at lyde: ”God is now here” (Gud er her nu). Det negative bliver pludseligt positivt. Tilsvarende gælder, at hvis blot den opmærksomhed der i dag er rettet mod universet, og som flagrer hid og did, bliver forenet i én retning, vil adskillelserne og forskellene forsvinde, og mangfoldigheden bliver til én enhed.

2:4 Ramakrishna Paramahamsa, Jayadeva, Gouranga, Tukaram, Tulsidas, Ramdas, Kabirdas, Saradadevi, Meera, Sakkubai, Mallamma – disse personer mestrede ikke de objektive fortolkninger og forklaringer af de mange videnskabelige og åndelige skrifter. Alligevel beundres de den dag i dag af tilhængere af alle trosretninger, tilhængere af alle overbevisninger og af alle folkeslag. Årsagen ligger helt tydeligt i personernes urokkelige tro på Atma, der er opnået gennem en renselse af deres sind. Alene Vidya skænkede dem denne renhed og klarhed.

2:5 Disse hellige personer fortalte, hvad deres hjerter var opfyldt af, præcist som de følte eller oplevede det. Tænk imidlertid på nutidens personer, der hævder at have Vidya. Er det ikke et faktum, at end ikke én ud af en million taler om det, vedkommendes hjerte er opfyldt af? De udfører tilbedelse (puja) til Sathyanarayana, Narayana eller Gud i Sathya’s (sandhedens) form én dag om året. Hver eneste dag resten af året tilbeder de Asathyanarayana, usandhedens Gud. Tilskyndelsen til at skaffe sig verdslig lærdom opstår fra den slags tilbedelse. Fortjener den viden at blive kaldt Vidya? Nej, aldrig.

2:6 Når maden på en tallerken ikke bliver spist af os eller givet til en sulten person, bliver den fordærvet. Det samme sker, når jeres fejl og svagheder ikke bliver rettet, enten ved jeres egen indsats, eller ved at I følger de råd, I får fra de medfølende sjæle, der har haft succes med renselsesprocessen. Forestil jer, hvilken skæbne I vil få! Livet vil stinke ligesom en tallerkenfuld kogt dhal, der har været sat til side alt for længe. Der var en fader, der roste sin søn for dennes bedrifter og afslutningsvis sagde: ”Han har kun to små fejl. De er 1) Han kender ikke sine egne fejl, og 2) Han vil ikke høre efter, når andre påpeger dem.” Dette skete i fortiden. Men i dag er det ikke én søn, men alle og enhver der er i den samme knibe. Det er blevet helt normalt for enhver fader at beklage sig på denne måde. Er det værdien af den Vidya, de påstår at have?

2:7 Men børn er fra naturens side meget gode. Fejlen ligger i det system, der skænker dem Vidya. Selvfølgelig er alle bekendt med dette faktum, men alle undslår sig for at ændre det. Det er den væsentligste svaghed. Det er let at rådgive på en million områder, men end ikke ét råd bliver fulgt. ”Systemet må ændres fra grundskolen og helt op til universiteterne” - det er blevet formidlet og annonceret i aviserne. Men ingen kan se, hvem der ændrer det eller blot specifikt påpeger, hvilke ændringer der skal foretages og hvordan. Ingen sætter fokus på systemets mangler.

2:8 Den kendsgerning at åndelige, moralske og adfærdsmæssige værdier er selve højdepunktet af menneskets bestræbelser anerkendes ikke. Dem der ikke besidder nogen indflydelse skriver artikler og essay’s om uddannelse, eller forfalder til tom tale fra taterstole. Når de selv samme personer bliver autoriteter, justerer de lovgivningen helt modsat af, hvad de tidligere proklamerede.

2:9 En magnet er i stand til at tiltrække jern, men den er ikke i stand til at tiltrække jernstykker, der er dækket af støv og rust. Selvfølgelig er taler fra talerstole gode, men problemet er, at det der bliver talt om, ikke bliver praktiseret. Medmindre denne sygdom kureres, kan uddannelse og sand lærdom ikke vise sit værd. Støvet og rusten på jernstykkerne er nødt til at blive fjernet, for at magneten skal kunne tiltrække. Når sindet således er lutret, så kan effekten blive, som digteren udtrykte det: ”En Mahatma har som kendemærke én tanke, ét ord, én handling”. At disse tre er i harmoni, er det bedste bevis på et menneskes værdi. Denne unikke værdi bliver nu afvist af mennesker af egen fri vilje. For mennesket er uvidende om Atma Vidya, den ægte Vidya der burde læres.

2:10 Samtidig med Ramakrishna Paramahamsa florerede der mange lærde, pundit’er og eksperter. Men den atmiske bevidsthed oplyste dem på ingen måde. Resultatet er, at navnene på de lærde, pundit’erne og eksperterne ikke nævnes i dag. Alene Ramakrishna’s navn er kendt over hele verden, selv om han ikke kunne påstå at have viden inden for noget materielt eller objektivt område. Hvad er årsagen? Vand med sukker og rent vand ser ens ud, når man ser på det. Drik det! Så vil du være klar over, at den ene væske blot er vand, og den anden er sødmefyldt.

2:11 Ramakrishna Paramahamsa’s ord er fyldt med den højeste visdom; lærdes ord er præget af boglig lærdom. Pundit’er, der foregiver at være lærde, har blot gennemlæst teksterne og går efter økonomisk vinding; de iler ikke mod det guddommelige. Tændstikker der er faldet ned i vand, kan ikke give ild, når de bliver strøget, ligegyldigt hvor energisk du forsøger. De ødelægger til og med tændstikæsken, der indeholder dem. På samme måde gælder, at hjerter der er præget af verdslige begær og forehavender, muligvis kan udsende en strøm af efterplaprende formaninger, men de har i bedste fald tilhørere – de har ikke nogen, der praktiserer. De modtager måske rådet, men de vil ikke acceptere det eller rette sig efter det.

2:12 Enhver begivenhed i verden har en bestemt årsag, der frembragte den, nemlig viden. Selvfølgelig gælder det, at uden noget at vide noget om, kan der ikke være nogen viden. Der er to slags viden: Åbenbar og skjult; direkte og indirekte; Pratyaksha og Paroksha. Pratyaksha eller A-Paroksha (den åbenbare og direkte viden) opnås gennem øret og de øvrige sanseorganer samt gennem andres ord. Paroksha’en (den skjulte og indirekte viden), den sande viden, kender ingen mangfoldighed. Den analyserer og forstår de tillokkelser og objekter, som forfølger sindet. Den renser sindet og får hjertet til at favne mere og mere.