<<   Kapitel 3  >>

3:1 Nutidens uddannelsessystem undlader, skønt de er meget bekostelige og har mange tilbud, at undervise i moral. I fortidens Gurukula’er blev der undervist i korrekt levevis, åndelig fremgang og moralsk opførsel og adfærd. I de tider blev de studerende trænet i at leve et liv præget af ydmyghed, sansekontrol, dyd og selv-disciplin. Nu til dags er disse kvaliteter ikke til at genkende blandt de studerende. De kender ikke til metoderne til at opnå sansekontrol eller meningen med sansekontrol. Fra barnsben nyder de at følge ethvert indfald og lune. De finder glæde i sansernes frie spil og tror udelukkende på det materielle. Resultatet heraf kan man se ved at betragte situationen på uddannelsesstederne. Den er alarmerende. Chefen for Sundhedsdepartementet i Calcutta har fundet frem til, at 80 ud af 100 studerende på Calcutta’s universiteter er plaget af dårligt helbred. I Bombay er situationen endnu værre, her er det 90 ud af 100. Årsagen skal findes i det faktum, at de studerende lader sanserne råde - ukontrollabelt jager de efter sansemæssige glæder og onde vaner. Kan dette regnes for uddannelsesmæssige fremskridt? Eller bør det kaldes ”goder” ophobet gennem afstumpet uvidenhed.

3:2 Lærerne er nødt til at blive klar over deres rolle og deres ansvar. De er nødt til at påtage sig hovedansvaret for at pleje og beskytte det mentale og fysiske helbred hos deres små, uskyldige poder.

3:3 Ethvert levende væsen oplever verden omkring sig. Men enhver oplever den på sin helt egen måde. Den samme genstand bliver betragtet af 10 personer og vækker 10 forskellige følelser. En person bliver betragtet af sin søn med følelsen af, at han er far. Hans kone ser på ham som sin mand, hans far ser ham som sin søn, hans kammerat har den følelse, at han er en kær ven. Når han nu er den samme person, hvorfor vækker han så ikke den samme reaktion i alle? Dem der betragter ham på forskellig måde påvirkes forskelligt. Det er en kendsgerning.

3:4 Engang spurgte en Guru, der opholdt sig i Brahmam Mutt, og som var i godt humør og tyggede betel med stort velbehag, sin discipel: ”Kære ven! Hvordan er verden?” Disciplen svarede: ”Guruji! Enhver har sin egen verden.” Skønt alle er i den samme verden, lever alle i deres egen verden, der er dannet af personens egne handlinger og reaktioner. Det er årsagen til, at Sankaracharya erklærede: ”Fyld dit sind med visdom; så vil alt hvad du oplever være Gud”. Når synet (drishti) er fyldt med visdom (jnana), er skabelsen (srishti) fyldt med Brahman.

3:5 I nutidens uddannelsers terminologi er dhanam (rigdom) lig med dharma (ret handling). Jagten på rigdomme er den ”rette” vej. Dhanam er karma. Enhver handling har det at opnå rigdomme som mål. Dhanam er det højeste Padam. Der er intet ideal, der er mere attråværdigt end at blive rig. Her følger en kort historie, der illustrerer det. Narayana (Gud) har manifesteret sig i 16 aspekter, og alligevel er Han den Latent Iboende Virkelighed. På tilsvarende måde består den materielle Narayana, rupe’en (indisk mønt), også af 16 anna’er. Når mennesket tilbeder rupe’en som den synlige Gud, bliver Narayana uopnåelig for dem. Ganske få forsøger at anslå det umådelige tab, som de herved bliver udsat for.

3:6 En dag midt i en samtale henvendte Lakshmi, Den Guddommelige Ægtefælle og Rigdommens Gudinde, sig til Narayana: ”Herre! Hele verden tilbeder mig. Ikke én ud af hundrede, nej end ikke én ud af en million tilbeder dig.” Hun drillede Herren med denne udtalelse. Hun fandt på en plan for at teste menneskets oprigtighed. Hun sagde: ”Herre! Det vil være bedst for os selv, hvis du selv undersøger, hvordan det står til. Kom, vi begiver os begge til verden og undersøger det.”

3:7 Narayana var enig. Han forvandlede sig til en fornem pundit. Han bar guldarmbånd på håndleddene som bevis på berømte akademiske kredses store påskønnelse og beundring. Han bar en krans af rusraksha-perler rundt om halsen og kraftige striber af vibhuthi (hellig aske) på panden. Han manifesterede sig selv på Jorden som en vældig lærd person. Han rejste fra landsby til landsby og begyndte at fortrylle menneskene med sine fængslende foredrag. Hans strålende personlighed og Hans store lærdom tiltrak folk. I tusindvis samlede de sig for at høre Ham, og de fulgte Ham fra sted til sted. Brahmin’ere inviterede Ham til deres ashram og ærede Ham. Hans ankomst blev fejret som en festival med stort gæstebud.

3:8 Mens Narayana på denne måde blev fejret, dukkede Lakshmi også op på Jorden som en stor yogini (kvindelig asket). Også hun drog fra landsby til landsby og oplyste folk om Atma gennem sine foredrag. I vældige mængder samlede kvinderne sig i flokkevis for at høre hendes fascinerende taler. De bad til, at hun ville beære deres hjem med et besøg og deltage i det gilde, som de var ivrige efter at holde. Som svar på deres bønner informerede hun dem om, at hun var bundet af nogle løfter, som gjorde det vanskeligt for hende at acceptere deres anmodning. Hun ville ikke spise af tallerkener, der allerede var blevet brugt i hjemmene. Hun sagde, at de skulle tillade hende at medbringe sine egne krus og tallerkener. Kvinderne længtes så inderligt efter at være vært for hende, at de accepterede betingelserne. Ligegyldigt hvilke løfter hun havde afgivet, så var de parate til at respektere dem. Invitationerne kom fra alle kvinder fra nær såvel som fjern.

3:9 Yogini’en nåede til huset, hvor hun skulle spise den første dag, og fra hendes medbragte sæk tog hun en guldtallerken, et par guldkrus og en guldbeholder (lota) til at opbevare drikkevand. Måltidets forskellige redskaber spredte hun ud foran sig. Da måltidet var ovre, forlod hun stedet, idet hun efterlod de værdifulde guldredskaber som en gave til værtinden. Hun fortalte, at hun havde et nyt sæt til hver dag.

3:10 Nyhederne spredtes. Landsbyboerne, hvor Narayana holdt sine daglige foredrag, hørte også om de vidunderlige hændelser med yogini’ens gaver. Brahmin’erne, der var trofaste beundrere af den vidt berømte lærde, skyndte sig også hen for at invitere yogini’en på middag i deres hjem! Yogini’en fortalte dem, at de skulle drive pundit’en ud, før hun kom til deres boplads. Hun ville ikke sætte sine ben der, så længe denne person fortsat opholdt sig der. Hun var ubøjelig på det punkt. Deres grådighed efter guld var så stærk, at de tvang pundit’en, som de havde beundret så længe med så megen pragt, til at forlade deres landsby.

3:11 Derefter kom yogini’en ind i brahmin’ernes boplads. Hun gav foredrag, deltog i de festligheder der blev arrangeret til hendes ære og forærede guldtallerkener og krus til alle hendes værter. På denne måde lykkedes det yogini’en at få pundit’en smidt ud fra hvert et sted, hvor han søgte anerkendelse og opmærksomhed. I stedet sikrede hun sig tilbedelse fra mennesker overalt. Ude af stand til at bære den universelle fornærmelse forlod pundit’en sin rolle, og Narayana forsvandt fra Jorden. Yogini’en modtog besked om dette. Også hun opgav den rolle, hun havde påtaget sig. Idet hun antog sin virkelige form, sluttede hun sig til Herren Narayana. Mens de talte med hinanden, spurgte hun Herren: ”Nå, fortæl så! Hvad fandt du ud af? Hvem af os bliver æret og tilbedt mest på jorden?” Narayana smilede af hendes spørgsmål. Han svarede: ”Ja, hvad du sagde, er sandt.”

3:12 Ja, nutidens undervisning og den viden den skænker, er blevet en handelsvare. Penge er èt og alt. Uddannede mennesker forlader deres fædreland som tiggermunke, der søger penge. Er det kendetegnet på en ordentlig uddannelse?